Jilko delivers 24 tank trucks and trailers to DLG

Jilko WILL SOON deliver tank trailer no. 9 and 10 out of the total amount of 24 units. 4-axle tank trailers to dlg - a new DESIGN that improves the load capacity significantly.

 

dlg_nyhed”Vi har opbygget et godt forhold til DLG gennem mange års leverancer, og vi sætter stor pris på den tillid som DLG har vist os ved at placerer denne ordre hos Jilko” siger direktør Henrik Sakstrup. Jilkos speciale igennem mange år inden for tankvogne, tippelad, suge/blæse anlæg og wirehejselads løsninger til transportsektoren i Skandinavien, er blevet styrket til yderligere vækst, da Jilko netop er blevet en del af Novatech-gruppen, der er stærkt specialiseret i fremstilling og salg af transport løsninger til skibsfart, havne og industri, med hovedsæde i Aalborg, men produktionen er lagt i den sydlige del af Polen, hvor der er beskæftiget godt 200 mand med stålproduktionen. Maskinfabrikken Baastrup, som er landskendt for sine landbrugs og entreprenørvogne, er også en del af Novetaech-gruppen.

 

”Jeg er utroligt glad for at have solgt Jilko til Novatech således at den erfarne medarbejderstab og store ekspertise kan fortsætte styrket” siger tidligere ejer og direktør af Jilko, Svend Aage Friis, som i øvrigt fortsætter indtil nytår sammen med den nye ledelse og direktør Henrik Sakstrup som kommer fra et rederi, hvor han har haft det administrative ansvar for teknisk vedligehold. ”Vores ambition er at Jilkos speciale – at leverer komplette opbygninger inden for tankvogne, tippelad, suge/blæse anlæg og wirehejs – som medlem af Novatech-gruppen skal vokse og videreudvikle komplette specialløsninger, så vi altid er på forkant med udvikling og effektivisering af produkterne og de individuelle og specifikke kundeønsker” oplyser Henrik Sakstrup.

 

Den nyudviklede 4-akslet tankpåhængsvogn til DLG har et forbedret rumindhold, men med en meget lav egenvægt, som medfører en markant stigning i nyttelasten, hvilket forbedrer vognmandens indtjening.

 

”Vi koncentrerer os om disse produkter for hele tiden at være forrest på området, og samtidig kunne levere en samlet fremtidssikret løsning, som gennem tæt samarbejde med kunden, svarer til kundens forventninger, og som ikke skal have vognen leveret og opbygget fra flere forskellige leverandører – kunden skal kun henvende sig ét sted og vi ordner alt fra A-Z startende med konstruktion osv., og denne grundholdning har skabt mange trofaste kunder gennem tiden” nævner Henrik Sakstrup

 

På billedet ses 2 stk. DLG 4-akslet tankpåhængsvogne med ny forøget nyttelast, der venter på afhentning med direktør Henrik Sakstrup (tv) og tidligere ejer Svend Aage Friis imellem vognene.