JILKO leverer 14 Jilko-NorgesTanke til Felleskjøpet Agri’s transport af kraftfoder i Hordaland, Trøndelag og Nordland.


Den danske udvikler Jilko, med egen fabrik i Danmark og underleverandør i Polen, - og som er en velkendt producent af topkvalitetsvogne, tanke og tilbehør - sender premiereordre til Norge.

22/1-2014


Kunderne er de større og store aktører i landbruget samt relaterede transportvirksomheder, der har behov for stærkt og kvalitetsbetonet transportmateriel. Materiel der også er praktisk i en snæver vending – som der eksempelvis er behov for mange steder i Norge.


Således har Norske Felleskjøpet Agri netop modtaget en levering på 10 nye Jilko-NorgesTanke samt fem nye specialopbyggede kroghejsbiler fra Jilko – der sammen med fem overføringshængere, er leveret som 5 komplette komplette lastbiltræk.


Samtidigt leverer Jilko yderligere 2 NorgesTanke for kroklift, til Børstad Transport i Stjørdal samt 2 til Frank Steensen Transport, Bodø.


Den nye og fleksible Jilko-NorgesTank er ikke en tryktank. Men den er indrettet og fungerer som en bulktank, når den placeres på en lastbil med påmonteret blæsekonsol fra Jilko.

NORGES2-W900
Lettere levering


Salgschef Peter Vad, Jilko, forklarer til Yrkes Bil:


- Vores nye Jilko NorgesTank giver vognmænd og chauffører mulighed for let og fleksibel levering af bulkgods, som eksempelvis foder, til de norske landmænd. Når chaufførerne med forvogne og hængere, eksempelvis kører ud til de norske landbrug, ligger mange af disse langt ude på landet. Her er vejene små, og det er svært eller umuligt at komme ind og ud med både forvogn og hænger. Så parkerer chaufføren hængeren et stykke fra gården og kører først ind med forvognen og blæser foder af. Efterfølgende sættes den nu tomme tank på jorden – og tanken som står på hængeren, trækkes nu over på forvognen , hvilket gør at chaufføren dermed let kommer til og fra stedet.


Jilkos kundespecifikke leverance til det store norske grovvareselskab Felleskjøpet Agri, der blandt meget andet også er maskinforhandler, er foregået på noget, der ligner rekordtid.


Ekspeditionen af ordren er sket i godt samarbejde med HMF og HFR. Førstnævnte har leveret kroghejs på de fem Scania’er, der som nævnt også er monteret med Jilko blæsekonsol (kompressor). Sidstnævnte har leveret de fem overførselshængere.

NORGES3-W900
Løser individuelle behov


Direktør Henrik Sakstrup, Jilko, tilføjer:


- Den pågældende ordre til Norge, er også sket i tæt samarbejde med vores moderfabrik i Polen, der har produceret de pågældende tanke. Det er et godt eksempel på, hvad Jilko står for – at vi løser individuelle behov i høj kvalitet. Det viser vores alsidighed, kapacitet og vilje til at være med, når kunderne efterspørger løsninger til netop deres virksomhed.


De pågældende NorgesTanke rummer hver 29 kubikmeter, opdelt i fem rum. Selve NorgesTankene er opbygget i aluminium, hvilket blandt andet giver lav egenvægt - mens krogunderrammen i stål, opfylder de høje krav til styrke og holdbarhed.

NORGES4-W900
Stærk position


Jilkos historie begyndte i 1976, og i 2012 gennemgik virksomheden et generationsskifte. Samtidigt blev den købt af Novatech Holding og kom dermed i familie med en cirka 350 ansatte stor topmoderne og dansk ledet ISO certificeret maskinfabrik i Polen.


Novatech ejer også datterselskabet Baastrup Maskinfabrik ApS, der leverer kvalitetsvogne til landbruget. Sammen med Novatechs egen udviklingsafdeling i Aalborg har Jilko dermed en stærk position på fremtidens konkurrenceprægede marked. Desuden er Jilko mindre afhængig af eksterne under-leverandører.


Det samlede projekt er solgt og leveret af Jilko’s Salgschef Peter Vad

 NORGES1-W900