JILKO leverer 3-akslet Fodertankbil og 4-akslet fodertank-påhængsvogn til Kai Ove Kastbjerg & Sønner, Mollerup.


Jilko’s har gennem årene bygget flere TankTræk op til Kai Ove Kastbjerg & Sønner, og erfaringerne herfra, samt Jilko’s skarpe fokus på kvalitet, lav egenvægt og ikke mindst den altid igangværende produktudvikling – for at forbedre og effektivisere produkterne, - var det der endnu en gang fik vognmandsfirmaet til at vælge Jilko. 
 

23/12-2013


Den nye 3-akslede Volvo fik en 4 rums Alu–tank på i alt 26,4 m3 monteret. Alle 4 rum er med vakuum, så man har muligheden for at suge, hvis dette viser sig nødvendigt. Der er luftbetjening af både VBG-trækket og sikkerhedsgelænderet på gangbroen. Blæsekonsollet er forsynet med tvangskøling, automatisk remstramning og er indbygget i markedets mest støjsvage kabinet.

   
Den 4-akslede fodertank-påhængsvogn på 41 m3 er opdelt i 6 rum og udstyret med 9 tons BPW aksler. Den har selvjusterende 2 ledet trykluft / tromle-bremser og 8 stk. 385/65 R22,5 dæk på stålfælge. Der er luftbetjening af sikkerhedsgelænderet på gangbroen, samt Batteri-Backup så lyset stå tændt – selvom PHV’en ikke er efterspændt forvognen.

 
Jilko’s Salgschef Peter Vad udtaler, ”Det er så vigtigt for bevarelsen af mangeårige kunderelationer, at kunden ved hvad han får når han skriver kontrakt med Jilko. Et af værktøjerne hertil, er vores efterhånden velkendte byggemøder før, under og efter opgaven – som sikrer både kunderne og Jilko det bedst tænkelige forløb under hele processen”.

 
Tankopbygningerne er solgt og leveret af Jilko’s Salgschef Peter Vad

MOLLERUP1-W900

  MOLLERUP2A-W900

 MOLLERUP3A-W900